Heste hjælper børn og unge med ufrivilligt højt skolefravær

Skolevægring

Ufrivilligt højt skolefravær, skolevægring, selvisolation. Der findes desværre ikke et godt ord for den ulykkelige situation børn og familier kommer i, når et barn ikke magter at komme i skole over længere tid. Det er en svær og kompleks situation. Og forældre står ofte rigtig meget alene.

 

Hestene hjælper på et slidt nervesystem

Børnene kæmper for at komme tilbage til det ”normale” liv. De er så seje. Men batterierne er slidte. De vil oftes gerne tilbage til skole og relationer. De vægrer sig ikke fra skole. Og de er kede af det besvær og den fortvivlelse det skaber i familien. Men lige nu magter de ikke skolen. Nervesystemet har ofte været på overarbejde længe før, de sagde fra til skole. Derfor er afbalancering af nervesystemet i fokus. Og her kan hestene noget helt særligt. 


At øve at være i relationer igen og opbygning af selvværd

Udover arbejder med nervesystemet bliver det i ligeså høj grad betydningsfuldt, at det ligeså stille bliver muligt at øve relationer igen, at få reflekteret over egen situation og ikke mindst at få bygget selvværdet op. Og hele oplevelsen af at komme fast hos Horse & Talk og udvikle sig sammen med hestene giver modet til også at turde komme tilbage til skolen igen.


Forløb omkring skolevægring

I starten mødes barnet og jeg måske kun helt kort, og bare det at komme ud af døren hjemme fra kan være en sejr. 

Stille og roligt kan vi skrue op for samvær og aktiviteter. Der skabes tillid og fortrolighed og skabes et kærligt rum for samvær. Formen på samvær skræddersyes til hver enkelt. Nogle har undervejs udviklet angst, depression, OCD, selvskade og andre følger af mistrivslen, som gør, at der skal tages særlige hensyn.

Tiden hos Horse & Talk bliver således en fin vekselvirkning mellem at skifte fokus fra sig selv og over på hestene og naturen, og det at have en professionel voksen at kunne tale med.

At vi mødes om et fælles tredje “hestene”, gør det lettere at slappe af i relationen. Snakken bliver mere fri og kommer naturligt. Og den kommer når barnet selv er klar.

Horse & Talk bliver en slags pusterum. Eller et frirum. Et frirum hvor man kan tale frit og fortroligt men uden at sidde face to face med psykolog i et terapilokale. Nogle unge er meget glad for samtalen og vender svære tanker - andre nyder mere frirummet i sig selv med de positive effekter, det har.


Taknemmelighed

I gennem tiden har flere og flere forældre fundet vej til mig. Og jeg er dybt taknemmelig og får så dejlige tilkendegivelser på, hvad tiden med hestene og samtalen gør af forskel for børnene.


”Af alt det som min datter har prøvet, og det er meget, så trivedes hun bedst hos dig”. ”Det er så skønt at mærke min datters glæde for samværet med dig og hestene. Tusinde tak for alt det, det giver hende af mod til at komme tilbage til en skolehverdag.” Er bare et par af tilbagemeldingerne.

Skolevægrings-forløb


Ring eller skriv og hør om forskellige erfaringer med at skabe gode forløb for børn og unge med skolevægring / ufrivilligt højt skolefravær. 


Forebyggelse af skolevægring


Dit barn behøves ikke at have skolvægring. Har du et barn med bekymrende skolefravær eller som vægrer, når I skal afsted i skole, så kontakt mig gerne for en snak om, hvordan vi kan forebygge en mulig skolevægring.