Horse & Talk

Hos Horse & Talk kommer børn og unge, der har glæde af nærværende samvær med heste. Der tilbydes almindelig enkeltundervisning såvel som hesteassisteret terapi og rideterapi. Jeg har et bankene hjerte for børn og unge med særlige behov og børn og unge som mistrives.


Ridningen og samværet med hestene giver mental glæde og ro i krop og nervesystem. Vi rider både ud i naturen og på bane. Ofte træner vi også hestene fra jorden og arbejder med både forståelse af hesten, og det vi lærer om os selv, når hesten spejler vores kropssprog og kommunikation. Tiden hos Horse & Talk er også en tid, hvor vi nyder naturen og samværet med hesten i sig selv. Hesten er fordomsfri og kærlig. Og børnene og de unge oplever øget selvværd i takt med, at venskab udvikles og hestekompetencer opnås.

 

Samværet er også et frirum, hvor det på en mere naturlig og fri måde er muligt at tale med en professionel voksen. Heraf opstod navnet Horse & Talk.

 

Horse & Talk har særlig god erfaring med sårbare børn og unge. Her kommer særligt mange med ADHD, ADD og diagnoser inden for autisme spektret. Horse & Talk er også et kærligt frirum for børn og unge, der oplever angst, skolevægring, selvskade, depression, spiseforstyrrelse eller anden mistrivsel.


Følg meget gerne med via facebooksiden på følgende link og få lidt stemning fra Horse & Talk. Der vises ikke genkendelige billeder af børnene og de unge, men det er alligevel muligt at vise lidt stemning og give lidt info, om hvad vi laver. 

Få et indblik i dagligdagen og følg evt. med her:

“Pia er fantastisk til sårbare børn og unge 🙏Jeg kan ikke anbefale hende nok! 👍TAK for eminent rideterapi til min datter. Du gør en kæmpe forskel” ❤️"


Helene, mor til 22 årig pige

“Dette skønne menneske er en fantastisk rideterapeut. Hovedingredienserne er NÆRVÆR NÆRVÆR NÆRVÆR. De varmeste anbefalinger herfra”❤️


Malene (mor til 14-årig pige)

Mine varmeste anbefalinger af rideterapi hos Pia og hestene. Hos Pia bliver man mødt ligeværdigt og medmenneskeligt. Jeg har oplevet, at min søn efter opstart i rideterapi hos Pia, er gået fra at være i massiv mistrivsel efter sin fars død (med højt fravær i skolen) - til at være blomstret op og begynde at finde nye veje i sit liv. TAK her fra vores hjerter, Pia.🌟🌱❤️


Anne (mor til 11 årig dreng)



Tak for alt det gode du og dine heste gør. Jeg mærker en klar bedring hos min datter. Måske I istedet skal kaldes Mirakelgården. ❤️


Kristine (mor til 13-årig pige)

Referencer

Om Horse & Talk

Horse & Talk drives af Pia Damgaard Trad, som er uddannet Rideterapeut, Horse in Harmony Trainer og Cand. Scient. Soc. i psykologi.


Pia er en del af Rideterapeutforeningens  bestyrelse.


Hestene er kærlige og rolige heste. Primært islændere men også en lille shetlænder. Hestevelfærd er højt på dagsordenen hos Horse & Talk, og børnene og de unge lærer at arbejde med at træne og ride hestene på en hensynsfuld måde. Pia træner i øvrigt hestene ugentligt, så de bliver ved med at være lydhøre, velredne og smidige til at fungere i trivsel med elever.


Horse & Talk holder til på Folehavevej 68, 2970 Hørsholm

(ca 25 min. fra København).

Hvad tilbydes?

Hos Horse & Talk kommer børn og unge, der har glæde af et kærligt frirum præget af nærvær, nysgerrighed og samvær med heste. 


Jeg har rigtig gode erfaringer med børn og unge, som kommer grundet en større eller mindre udviklingsforstyrrelse - det kan være ADHD, ADD og autisme. Her skabes ro i nervesystemet, øget selvværd og kompetencer udvikles på en nærværende, kærlig og legende måde.

 

Derudover har jeg gode erfaringer med børn og unge, som gennemgår en lidt vanskelig periode i livet. Det kan være en periode, hvor det at være teenager kan være svært.


Nogle kommer fordi de oplever, at det bliver svært at gå i skole - skolevægring. Nogle lider af depression, selvskade, spiseforstyrrelser, angst eller eks sorg. I disse situationer er Horse & Talk ikke et alternativ til psykolog eller anden behandling. Men Horse & Talk er et super supplement. Et kærligt frirum eller åndehul, som kan hjælpe til at afbalancere et stresset nervesystem og øge forståelse og selvværdet.


Sidst skal nævnes, at Horse & Talk er for alle børn og unge som ønsker nærværende enkeltundervisning med hest, frem for holdundervisning som på almindelige rideskoler. 


Udbytte

af forløb

Et forløb hos Horse & Talk giver øget selvværd, ro i nervesystemet, styrket koncentrationsevne og ikke mindst forbedret empati og relations kompetencer. Både samværet med hestene og det at sidde på hesten og mærke hestens bevægelser har positiv effekt på det mentale helbred. Derudover er tiden hos Horse & Talk et mentalt frirum i samvær med en professionel samtalepartner.


Afbalancering af nervesystem

Generelt er nervesystemet og hovedet ofte lidt på overarbejde hos hovedparten af de børn og unge som kommer hos Horse & Talk. Vi arbejder derfor med at finde roen, glæden og kontakten til egen krop via afbalancering af nervesystemet. At arbejde med at mærke egen krop og få ro på nervesystemet er altid i fokus og hjælper til at skabe mere mental ro og glæde. Ligeledes er det en forudsætning for at kunne arbejde med udvikling.


Når vi arbejder med nervesystemet gøres dette blandt andet via øvelser på og med hesten. Vi trækker vejret og øver os i at gøre de forskellige dele af kroppen helt afslappede. Vi øver os i at mærke hestens helt fine små bevægelser og respondere på disse. På denne måde bliver rideundervisning også en afspænding af nervesystem kombineret med træning af koncentrationskompetencer, kropsbevidsthed og motorisk træning.

Når hesten og eleven er smeltet godt sammen, begynder hesten at være så lydhør, at den responderer på vejrtrækning (eks. stopper på en udånding), og flytter sig ved så fine små signaler, at det føles som, at hesten bevæger sig efter vores tanker. En næsten magisk følelse. Hestene hos Horse & Talk er trænede til at reagere på disse helt fine signaler, så eleverne får positive oplevelser med sig selv og også får glæden ved at lære at ride.


Øget selvværd

Selvværdet er i fokus i alt, hvad vi laver, og der er mange gode veje til at styrke selvværdet, når vi arbejder med og via hestene. Som terapeut arbejder jeg hele tiden med at hjælpe eleverne med at få større forståelse for dem selv og andre - og få øje på deres egne ressourcer. Det gælder både i samværet og træningen af hestene og i forhold til det, de fortæller om dem selv.

Øvebane for relations-kompetencer og kropssprog

Hestene giver en unik mulighed for at øve kropsprog, kommunikation og væren i verden.

Nogle børn og unge som kommer hos Horse & Talk har udfordringer med sociale relationer. Nogle savner venskaber og nogle er påvirket af tidligere negative sociale relationer. Venskab og kommunikationsformer er dermed noget vi ofte arbejder med. Hestene er ofte lettere end mennesker at åbne sig for og stole på, da hestene ikke vurderer og dømmer. Hestene kan lide dig, som du er og kommer dig trofast i møde hver gang. Hestene spejler også kropssprog, hvilket gør samværet med hestene til en super træningsbane i forhold til at blive opmærksom på betydningen af eget kropssprog i relationer. Du får en meget ligetil og ærlig respons fra hestene. Er du meget frembusende eller mere tøvende – hesten spejler det hele, hvilket giver en super mulighed for, at vi sammen kan reflektere over og øve kommunikation og relation til andre i en kærlig og tryg ramme.

 

Frirum til at mærke sig selv og den gode samtale

Ligeledes udvikles et fortroligt frirum, hvor eleverne udvikler en positiv relation til mig som voksen. Vi mødes om et fælles tredje - hesten - men ligeså stille skabes en tillid og respekt, som gør det muligt at tale om ting, som ellers kan være vanskelige at mærke og sætte ord på. Det at være i naturen og sammen med hestene på denne måde er fremmende for at mærke sig selv og dermed skabes naturligt en fin adgang til refleksion.

Min fornemmeste opgave er at være et frirum, hvor børn og unge oplever at være set, anerkendt og værdsat, som det menneske de er. Et frirum, hvor de kan være sig selv, uden at hverken hesten eller den voksne har et projekt på deres vegne. Det at have oplevelsen af sådan et frirum kan have en meget helende effekt på det mentale helbred.

Min uddannelse og baggrund som professionel samtalepartner er noget af det, som adskiller Horse & Talk fra almindelig rideskole og rideterapi udført af andre faggrupper.

 

Træning af mestrings-strategier

Vi arbejder også med mestrings-strategier i forhold til at træne og håndtere udfordrende situationer osv. Det vil sige, at vi kan arbejde meget konkret med nogle af de udfordringer børnene og de unge oplever i hverdagen. Det kan være hvis relationer er udfordrende, hvis krav er svære, hvis nye mennesker giver angst osv.

 

Priser 

  • Ugentligt ridning/hesteassisteret terapi på et fast tidspunkt hver uge: 700 kr. inkl. moms. per gang (60 min). Beløbet afregnes ved påbegyndt måned.

 

  • Ugentligt ridning/heste assisteret terapi to gange om ugen: 1250 kr. inkl. moms. ugentligt (50 min). Beløbet afregnes ved påbegyndt måned.

 

  • En ridning/heste assisteret terapi. (60 min): 750 kr. inkl. moms. Bookes fra gang til gang.

 

  • Forlænget ridetur (90 min): Ridetur ud i naturen sammen på 2 heste: 950 kr. inkl. moms.

 

  • Udtalelser til kommunen: 750 kr. inkl. moms.