Horse & Talk søger terapeut

Vi søger en varm, nærværende og erfaren terapeut, som allerede arbejder med sårbare børn og unge – og som forstår hestens sprog.


Vi har ni søde terapiheste på en charmerende gård omgivet af skov i Hørsholm – og en mindre venteliste af børn og unge, der venter på den rette støtte. 


Relevant uddannelse (fx psykolog) samt erfaring med målgruppen er afgørende. Ligeledes er det vigtigt, at du har godt hestekundskab.


Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, men kan forvente tæt sparring og supervision som en del af hverdagen.

Måske driver du allerede dit eget terapifirma og ønsker at supplere med 1-2  dage, hvor naturen og hestene bliver en naturlig del af terapien. Stillingen er til at starte med 5-8 konkrete terapi-timer om ugen med henblik på, at timetal kan øges undervejs i samarbejdet.


Vi lægger stor vægt på hestevelfærd og en mentaliserende indfaldsvinkel til den unge og familierne, vi samarbejder med. Ligeledes lægger vi vægt på et godt samarbejde med kommuner, bosteder, STU'er etc.🐴✨


📅 Send din ansøgning inkl CV til: info@horseandtalk.dk senest 26. januar 2026. 
Samtaler afholdes i uge 6.

Se mere om Horse & Talk på denne hjemmeside.